Demens er ikke kun en sygdom, der begynder, når vi bliver gamle. Meget af den risiko, vi kan påvirke, opbygges langt tidligere, allerede i midalderen.
Et langtidsstudie med over 12.000 personer fulgte deltagerne fra omkring 55-årsalderen i mere end to årtier. Forskerne fokuserede på tre velkendte og påvirkelige risikofaktorer:
Forhøjet blodtryk. Diabetes. Rygning.
Forskellen mellem grupperne var slående.
Personer, der ved studiets start ikke havde nogen af de tre risikofaktorer, kunne forvente omkring 30 år uden demens mellem 55 og 95 år.
For personer med alle tre risikofaktorer var det tilsvarende tal omkring 17 år. En forskel på 13 år.
Mindst lige så vigtigt: forskellene opbygges gradvist over årtier. Det, vi gør i 40-, 50- og 60-årsalderen, kan altså få stor betydning langt senere i livet.
Det er også det, der gør resultaterne så håbefulde.
Blodtryk kan måles og behandles. Blodsukker og metabolisk sundhed kan følges og påvirkes. Rygning er en risikofaktor, der kan elimineres. Og fysisk aktivitet er endnu en af vores vigtigste påvirkelige faktorer for langsigtet hjernesundhed.
Vi kan ikke styre vores gener, og vi kan aldrig helt eliminere risikoen for demens. Men mere og mere forskning peger på, at vi kan ændre oddsene.
Ligesom vi længe har arbejdet forebyggende med hjerte-kar-sygdom, er vi nødt til at begynde at tænke mere forebyggende omkring hjernen. Ikke vente på symptomer, men identificere og behandle risikofaktorer langt tidligere.
Hjernesundhed begynder ikke ved 80. Den begynder langt tidligere.
Og måske det mest positive budskab af alle: Det er aldrig for tidligt at arbejde forebyggende. Og aldrig for sent at begynde.
