"Jeg glemmer ting – er jeg ved at få demens?"
Det er et spørgsmål, vi ofte får.
Men sandheden er, at hukommelsesproblemer ofte ikke er de første tegn på demens. Forskningen viser, at hjernen kan begynde at forandre sig mange år, før de klassiske hukommelsessymptomer viser sig.
En ny gennemgang i The Washington Post, baseret på aktuel forskning og interviews med neurologer, fremhæver seks tidlige signaler, der kan dukke op længe før, en diagnose stilles.
Det betyder ikke, at den, der genkender et af disse symptomer, er ved at udvikle demens. Tværtimod. De fleste af disse gener har langt mere almindelige og ofte behandlelige forklaringer.
Men viden er vigtig. At genkende mønstre tidligt giver mulighed for at udrede, behandle andre årsager og – hvis det skulle blive nødvendigt – opdage sygdom på et betydeligt tidligere stadie.
Her er de seks tidlige signaler, forskerne fremhæver
- Depression eller angst. En nyopstået depression eller tiltagende angst i voksenlivet kan nogle gange være et af de første tegn på forandringer i hjernen.
- Ændret søvn. Forskning tyder på, at søvn hjælper med at transportere affaldsstoffer væk, blandt andet amyloid beta – et protein, der er stærkt forbundet med Alzheimers sygdom. I et studie var hver ekstra times nattesøvn forbundet med lavere niveauer af amyloid beta. Hvis god søvn hjælper med at beskytte hjernen, kan vedvarende søvnproblemer være en indikation på, at noget bør udredes.
- Forringet lugtesans. En gradvist forringet lugtesans uden tydelig forklaring kan være en tidlig markør.
- Ændringer i gang eller balance. Langsommere gang, dårligere balance eller øget stivhed kan gå forud for kognitive symptomer.
- Ændringer i kroppens automatiske funktioner. For eksempel langvarig forstoppelse eller svimmelhed, når man rejser sig op.
- Personligheds- eller adfærdsændringer. Nedsat initiativ, social tilbagetrækning eller ændret dømmekraft kan nogle gange være blandt de første signaler.
Det vigtigste budskab er dog dette:
At genkende et eller flere af disse symptomer betyder ikke, at man har eller vil udvikle demens. De er almindelige også ved for eksempel stress, depression, søvnmangel, hormonelle forandringer og flere andre behandlelige tilstande.
Derimod er det klogt at søge læge, hvis symptomerne er nyopståede, bliver flere eller gradvist forværres.
Den positive udvikling er, at vi i dag kan opdage risici betydeligt tidligere end før – med avanceret hjernescanning, blodmarkører og strukturerede kognitive tests. Den måske vigtigste konklusion er, at demens ikke længere ses som en sygdom, vi blot kan vente på. Ifølge den nyeste forskning ville op til 45% af alle demenstilfælde kunne forebygges eller i det mindste forsinkes gennem livsstilsændringer og behandling af påvirkelige risikofaktorer.
Ligesom med hjerte-kar-sygdom handler moderne hjernesundhed i stigende grad om tidlig opsporing og forebyggelse, ikke kun om at stille en diagnose, når symptomerne allerede er blevet tydelige.
Kilde: The Washington Post, https://wapo.st/4yIahFF
