I denne uge bragte Washington Post en større artikel om hjernesundhed med professor Miia Kivipelto, en af verdens mest indflydelsesrige forskere på området.
Miia Kivipelto er en vigtig inspirationskilde for vores arbejde med hjernesundhed, og vi har haft det privilegium både at have hende som foredragsholder og løbende at drøfte udviklingen på området med hende.
Budskabet i artiklen er tydeligt:
"Midlife is the time. It's the last best chance to lower risk."
Synet på demens er ved at ændre sig. Forskere tror i stigende grad, at det ikke er en sygdom, der pludselig opstår i en høj alder, men en sygdom, der udvikler sig over årtier. Washington Post skriver:
"The idea that dementia prevention may hinge on what people do in their mid-30s to their 60s is rapidly reshaping the field. Scientists increasingly believe the disease is driven not only by changes in the aging brain, but also by years of metabolic stress, inflammation and vascular damage accumulating across the body."
Med andre ord: hjernens fremtid afgøres sandsynligvis ikke kun i hjernen – men også af, hvordan vi håndterer blodtryk, blodfedt, blodsukker, inflammation, søvn og fysisk aktivitet gennem livet.
Akinkunle Oye-Somefun fra York University opsummerer forskningen:
"The younger you are, the greater the bang for the buck in terms of these behaviors and lowering your risk."
Og Ahmad Hariri, professor i psykologi og neurovidenskab ved Duke University, konstaterer: "It seems if you wait until later life to intervene it's too late, the damage that has been done is really irreversible."
Det er også derfor, vi tror, at fremtidens hjernesundhed ikke kun handler om livsstilsændringer, men også om at forstå, hvor man står i dag. At analysere sin hjernesundhed allerede i midtlivet – før der opstår symptomer – gør det muligt at identificere risikofaktorer, følge udviklingen over tid og handle, mens hjernen stadig er mest påvirkelig.
Hos Executive Health tror vi, at fremtidens hjernesundhed vil handle mindre om at opdage sygdom og mere om at måle, forstå og påvirke risikofaktorer, længe før de fører til problemer.
For hjernen gælder det, ligesom for hjertet, at forebyggelse sandsynligvis er langt mere effektiv end behandling.
