De fleste råd om hjernesundhed lyder velkendte: spil skak, lær et nyt sprog eller prøv at huske indkøbslisten udenad. Men hvad hvis det ikke er hukommelsen i sig selv, der er nøglen til langsigtet hjernesundhed?
Nye langtidsresultater fra det store amerikanske ACTIVE-studie giver os noget usædvanligt inden for demensforebyggende forskning: en intervention, der faktisk er forbundet med lavere risiko for demens over en 20-årig periode. Studiet fulgte tusindvis af personer over 65 år, som i løbet af 5–6 uger trænede forskellige kognitive evner:
- hukommelse
- logisk tænkning
- eller bearbejdningshastighed (processing speed) – hjernens evne til hurtigt at optage og reagere på information
Resultaterne var tydelige
Det var kun træning af bearbejdningshastighed, der var forbundet med en signifikant reduktion af demensrisikoen – op til cirka 25 %. Effekten var stærkest hos dem, der gennemførte regelmæssige "booster"-sessioner over tid. Hukommelsestræning eller ræsonnementstræning i sig selv sænkede derimod ikke demensrisikoen.
Hvorfor kan hastighedstræning være så effektiv?
Forskere mener, at den styrker hjernens mere automatiske og hurtige informationsbearbejdning – noget der kan være neurobeskyttende og bidrage til at opbygge kognitiv reserve.
Hjernetræning – når den er struktureret, individuelt tilpasset og tilbagevendende – er ikke bare mental stimulans. Det er en investering i fremtidig hjernesundhed. Ligesom vi i dag ser styrketræning og kondition som selvfølgelige dele af en forebyggende sundhedsstrategi, bør kognitiv træning blive en naturlig del af, hvordan vi arbejder med longevity og proaktiv sundhed.
25 % lavere risiko for demens – og det var med yderst begrænset "træning" – synes vi er en lovende indikation. Hvad mon nogle få minutters "brain health"-træning om dagen kan føre til?
