For to måneder siden skrev vi om daraxonrasib, et nyt lægemiddel rettet mod RAS, den biologiske drivkraft bag langt de fleste tilfælde af kræft i bugspytkirtlen.
Siden da er historien blevet endnu mere interessant.
Nu er de fulde resultater fra det store fase III-studie blevet præsenteret på kræftkongressen ASCO og publiceret i New England Journal of Medicine.
Og resultaterne er bemærkelsesværdige.
Hos patienter med tidligere behandlet spredt kræft i bugspytkirtlen steg medianoverlevelsen fra 6,7 måneder med traditionel kemoterapi til 13,2 måneder med daraxonrasib.
Det svarer til en 60 % lavere risiko for at dø i studieperioden. Tiden, før kræften begyndte at vokse igen, blev også omtrent fordoblet. Desuden gav behandlingen færre alvorlige behandlingsrelaterede bivirkninger end kemoterapi.
Det er stadig ikke en kur. Og daraxonrasib er endnu ikke godkendt. Men for en af vores allersværeste kræftformer er det her ægte gode nyheder.
I årtier blev KRAS/RAS betragtet som stort set umuligt at behandle med lægemidler. Nu har vi et randomiseret fase III-studie, der viser, at det faktisk kan lade sig gøre, og at det kan gøre en betydelig forskel for patienter.
FDA har desuden allerede åbnet for såkaldt "expanded access" for visse patienter i USA, mens lægemidlet fortsat vurderes med henblik på en mulig godkendelse.
For to måneder siden skrev vi, at det her måske var begyndelsen på et gennembrud. I dag føles det betydeligt mindre som et "måske".
